Vin og mad / Opskrifter

Vin og mad er et fantastisk match

Vi har derfor en blog med madopskrifter - den hedder Køkkendate

 Her kan du finde en masse opskrifter, der passer til vores vine,
foruden opskrifter på at lave mad sammen, hygge i køkkenet og lege med smag,
så I kan teste Jeres smagsløg af.
Herunder kan du se udvalgte opskrifter.
 
(Der er også en masse om at have børn med i køkkenet)     
                        
                    

Paella

 
Det er denne her opskrift vi altid bruger, når vi laver Paella derhjemme. Opskriften har vi fra en rejse i Spanien i 2002, hvor vi besøgte en spansk familie i Gandia, Valencia.

Her stod jeg og kiggde Maria Rosas søster over skulderen, da hun lavede Paella på sin kæmpe paellapande.

Denne opskrift rækker til omkring til 4-6 personer


Det skal du bruge:
• Kylling, en hel kylling skåret i 8-10 stykker eller fileter
• Peberfrugter: 1 grøn + 1 rød i store både
• 1 hvidløg - i hele fed
• 1 mellem størrelse løg, fint hakket
• 500 g risottoris
• 2-3 tomater, blended
• 0,5 g safrantråde, knuses i morter med lidt groft salt
• 4 glas hvidvin - gerne mere
• ½ fisk, fillet af fast hvid fisk, f.eks. torsk, Brosme, Lyssej. Skåret i 5 cm. brede stykker
• ½ kg. blåmuslinger. Renset og forkogt (5-7 minutter i ½ hvidvin, ½ vand med 1 laurbærblad og 1 fed hvidløg)
• Små blæksprutter, kammuslinger, jomfruhummer og rejer - efter behag
• Olivenolie til stegning
• Citroner i både
• Hjemmebagt brød

Fremgangsmåden:
Kog kyllingeskroget til en fon: dæk med vand, tilsæt salt og evt. lidt løg og krydderurter under låg.
 
Steg kyllingestykkerne på alle sider, tag den over på en tallerken.

Steg så peberfrugterne ved svag varme i 8-10 min. Efter de 5 min tilsættes de hele hvidløgsfed.

Herefter tilsætter du løgene og steger ca. 5 min. Nu tilsættes ris, blendede tomater, safran og 1 glas hvidvin fordeles hen over - rør godt rundt i panden og lad det simre 5 min.

Hæld fon fra kyllingeskroget over til det dækker, og tilsæt løbende fon og hvidvin efter behov. (Spæd til med vand, når der ikke er mere fon). Rør jævnligt i retten, så risen får lige meget over alt på panden.

Når risen er ca. 10 min. fra at være færdig, så smager du til med salt, og tilsætter fisken og evt. blæksprutter og kammuslinger (herefter røres der ikke længere i retten).

Lige før risen er færdig, fordeles blåmuslinger/jomfruhummer/rejer over Paellaen, og retten varmes igennem, gerne med låg eller sølvpapir over.
 
Obs.: det er vigtigt at paellaen er cremet - hellere for meget end for lidt væske. 

Det er helt fint hvis Paellaen brænder en smule på i bunden, så den bliver lidt mørkere (IKKE sort) og dejlig sprød , det anses som en delikat del af Paellaen i Spanien ;)
 


Serveres med frisk bagt brød, evt. salat og citronbåde. Velbekomme.

At drikke til anbefaler vi en dejlig Cava Parató Brut fra Vinhuset Parató i Penedès.


Vi har brugt en paellapande til 14 personer + et speciel gasblus, som vi har købt i Spanien. Mindre kan bestemt også gøre det, men vil du gerne gå hele vejen, så forhandler vi paellapanden i butikken i Aarhus.

Simregryde med oksekød

 
Simremad i lergryde er dejligt let at lave, og så smager det fantastisk. Har du ikke en lergryde, så kan rettetn også sagtens laves i en stegeso eller ovnfad m. låg eller sølvpapir. Her har jeg lavet langtidskogt oksekød med svampe og oliven.
 
Opskriften kan enten laves af kalve bov eller lammekød.

Tilberedningstid: Ca. 5 timer, heraf 30 min.køkkentid/arbejde

Det skal du bruge:
2-3 kg oksebov
2 løg groft hakket
6-8 fed hvidløg, groft hakket eller bare mast med bredsiden af en kniv
400 g perleløg
5-700 g blandede svampe
2 store håndfulde oliven
2 dåser fl. tomater
4-5 stilke persile
2-3 grene timian
3 laurbærblade
½ fl. rødvin
Salt og peber
Olie og smør til stegning

Evt. jævning

Fremgangsmåde
Kødet skæres i store stykker, ca. 10x10 cm. Brun kødet i smør og olie på en stor pande, i flere omgange, så det bliver godt brunet – dette er vigtigt for smagen i den færdige ret. Læg kødet over i lergryden efterhånden som det er færdigt.

Steg løget i panden og kog det af med lidt vand, hæld det over kødet sammen med hvidløgene. Tilsæt vand til det næsten dækker kødet. Tilsæt laurbærblade, salt og peber.

Sæt gryden en kold ovn og tænd på 200 grader.
Lad gryden koge under låg i 2-3 timer, rør i retten med ca. en ½ times mellemrum.

Tag gryden ud, skum fedt af overfladen.

Tilsæt resten af ingredienserne og sæt gryden tilbage i ovnen. Lad retten stege videre i 1 time.

Tag gryden ud igen, og rørt evt. jævning i (jeg bruger marizena og vand).

Server med kartoffelmos, ris eller rodfrugtmos og en god varm salat.

Serveres naturligvis med en god kraftig vin - f.eks. Pardelasses, en økologisk vin fra Priorat i Spanien

Spanske kødboller

 
Skøn ret, der både kan bruges som hovedret eller tapas. Og så er det en ret som børnene elsker, og som de rigtig gerne vil være med til at lave.  

Det skal du bruge:

Kødboller:
1 kg hakket oksekød
2 æg
ca. ½ tsk. friskrevet muskatnød
2 fed hakket hvidløg
70 g. rasp eller tilsvarende mængde opblødt daggammelt brød
salt og peber
2-3 dl mel krydret med salt og peber
2 spsk. hakket persille

Sause:
1-2 løg, hakket
2-4 peberfrugter - både rød og grøn - skåret i både
3 fed hakket hvidløg
4-6 dl. god spansk rødvin – ikke for kraftig eller med meget garvesyre
2 dåser flåede tomater - blendet
1 stor dåse tomat puré
vand

Desuden olivenolie til stegning.
 

Fremgangsmåde

Melet krydres og stilles til side.

De andre ingredienser til kødbollerne blandes godt. Kødbollerne formes, de skal være helt runde og lidt mindre end hvis de skulle passe ned i et æggebæger. Vi breder altid madpapir ud på bordet, og lægger kødbollerne der.

Kødbollerne vendes i melet og steges i olivenolie, i 3-4 portioner, alt efter pandens størrelse. De skal være stegt på alle sider.

Kødbollerne lægges efterhånden som de er færdige, over i en stor gryde ved lavt blus. Flåede tomater og ca. ½ l vand tilsættes.

Peberfrugterne steges i olivenolie til de er bløde og lækre, lige inden de er færdige tilsættes de hakkede løg.

Peberfrugt blandingen hældes i gryden til kødbollerne, og resten af ingredienserne tilsættes.

Retten koges nu ved svag/mellem varme i min. 45 minutter.

Der kan tilsættes mere vin, vand, tomat puré, salt og peber efter smag - der skal være rigeligt med sause:)

Hertil servers en god pasta, grøn salat og hjemmebagt brød.


Og så skal der selvfølgelig serveres et godt glas rødvin til. Vi drikker selv gerne Pinuaga Colección 2012, Ruella 2011 eller Passio 2006
 
 
Vine til spanske kødboller
Grapeland I/S | CVR: 34981124 | Rosensgade 30, 8000 Aarhus C. - DK | Tlf.: +45 20119988