Agua fresca – Grapeland.dk

0 comments / Posted by Charite Nielsen

agua fresca

Agua fresca (Forfriskende vandJ) er en Mexicansk drik af frugter/bær/melon blandet med vand, sukker/honning og lidt citronsaft. Det er også lækkert med mynte eller andre krydderurter.

Det er ret nemt at lave, og det tager sjældent mere end 10-15 min at lave + afkøling.

Agua fresca kan bruges som et alternativ til både sodavand, saft og juice, og er virkelig lækkert en sommervarm eftermiddag – og så ved du præcis, hvad der er i, og det ser fantastisk ud med farverne og kan pyntes op til fest og løjer.

I aftes havde vi madklubben på besøg, så jeg lavede vandmelon agua fresca til børnene. De voksne var nu også vilde med det, og foreslog, at det ville være perfekt med vodka i, til en drinksaften.

 

Vandmelons agua fresca
Når jeg bruger vandmelon, tilsætter jeg lidt mindre vand end den generelle opskrift, da vandmelon er så saftig og vandlig.

  • ½ vandmelon – sådan en middelstørrelse på 25/30 cm. i diameter.
  • 3 dl vand (du kan altid tilsætte mere)
  • 2-4 spsk. Sukker efter smag (du kan altid tilsætte mere)
  • 2 spsk. Frisk presset citronsaft

Tip til at vælge en rigtig god vandmelon: Husk at vælge en der har et gult område på skallen, for det indikerer at den har fået lov at modne på planten, hvilket giver mere smag i melonen. Den skal også være forholdsvis tung og lyde flot hult når du banker på den, begge dele indikerer at den er saftig og frisk.

Jeg lægger som regel frugter/bær/melon i køleskabet et godt stykke tid inden, så drikken er kold med det samme. 

  • Put alle ingredienser i en blender, melonen er nemmest at putte i med en ske. Halver den halve melon og grav store stykker af melonen og ned i blenderen, på denne måde kan du fjerne de fleste af kærnerne og indimellem hælde saft ned i blenderen.
  • Blend det hele godt, jeg blender som regel i 3-5 min.
  • Smag til om der mangler lidt sødme, citronsaft eller måske lidt mere vand.
  • Blend igen hvis du tilsætter noget.
  • Si saften gennem en tæt si, evt. en af stof til saft. Jeg bruger tragten fra en Bodum Pour Over hvor kolben er gået i stykker.

Man kan også skumme det øverste skum af og drikke det som det er. Og egentlig er det vigtigere at si saft lavet af hindbær og jordbær, som har en masse små kærner/frø.

Køl af eller server straks med isterninger og evt. pynt fra vandmelonen eller citronskiver.

Saften kan sagtens stå i køleskabet natten over, men da er det nødvendigt at ryste den inden man serverer den.

 

Helt generel opskrift på agua fresca

  • 50% frugt/bær og 50% vand
  • Sukker/honning efter smag
  • Citron- eller limesaft efter smag
  • Blendes, sies og serveres koldt - det er faktisk en ret simpel drik, men det smager fantastisk.

Så fx 2 kopper jordbær til 2 kopper vand, 1 spsk. sukker og 1 spsk. Citron.
Juster efter smag og blend igen. Si og server.

 

Comments

Leave a comment

All blog comments are checked prior to publishing

Processing...

Din vare er tilføjet

added to wishlist success.

Sale

Unavailable

Sold Out