Cordero al Childrón - lammegryderet fra Navarra – Grapeland.dk

0 comments / Posted by Charite Nielsen

Retten kan også laves med oksekød, kylling eller røde bønner (hvis du er til det vegetariske køkken)

Retten er en klassisk ret fra Navarra, et område med fantastiske vine og hvor de er meget glade for lam, asparges, grillede peber og artiskokker.

Choricero er en speciel peberfrugt, og som navnet antyder er det der pølsen chorizo har noget af sit navn fra.
Den er ikke stærk, men fyldig i smagen.
Vi har den i butikken i et glas, hvor det er frugtkødet der er koncentreret.
(Vi har den ikke i web shoppen - men ring eller skriv hvis du gerne vil have den sendt, så finder vi ud af det).
Den fås tørret i Spanien, så hvis du finder den der, så tag den endelig med hjem.
Den skal udblødes i nogle timer, så er der meget let at skrape frugtkødet fra.

I denne opskrift kan du alternativt bruge frugtkødet fra 2 bagte røde peberfrugter og et par teskeer paprika - det er dog ikke helt det samme.

Hvis du er til vegetarmad, så brug kogte røde bønner eller kikærter, og tilsæt dem så de bare varmes med de sidste 5-10 min. 

Hvis du er mere til oksekød eller kylling bruger du bare det i stedet for lam.
Du kan fx godt bruge oksebov, men det skal i en trygkoger eller koges i nogle timer til det er næsten mørt. Kog det med laurbærblade, lidt hvidvin, hvidløg og naturligvis vand og salt.

Ingredienser:
1 kg lammekød i store tern
2 spsk. Chorichero
2 løg
6 store fed hvidløg
2,5 dl. hvidvin
3 dl vand
500 g. kartofler - gene meget store
Olivenolie - rigeligt - jeg bruger min 2 dl. til denne ret
Salt og peber
En god håndfuld hakket persille

Opskrift:
Vend kødet i mel krydret med salt og peber, og steg det i rigeligt olivenolie til det er gyldent på alle sider. Steg gerne i flere omgange.
Tag det over på et fad når det er klart.

Imens Hakkes hvidløget groft og løgene fint, begge dele steges i en høj pande i rigeligt olivenolie ved svag til middel varme - det skal ikke brunes, men steges til løgene er klare og møre. Det tager ca. 10 min.
Tilsæt Chorichero, hvidvin og vand og kog videre i 10-15 min.

Tilsæt kødet og kog retten videre i 30-40 min. til kødet er helt mørt.
Tilsæt gerne mere hvidvin og vand, hvis retten koger tør - der bør være noget sauce når den er færdig. Rør i retten nogle gange undervejs.
Smag til med salt og peber.

Imens retten koger færdig:
Skræl kartoflerne og skær dem i mundrette tern (ca. 1-1,5 cm).
Steg dem i rigeligt olivenolie - ca. 1 dl. - ved middel til høj varme. Vend godt og ofte rundt i kartoflerne så de bliver godt brunede på, så godt som, alle sider.

Når kødretten er færdig - hældes den i en serveringsskål/eller bliver i panden, tag kartoflerne op af panden med en hulske og læg dem på toppen af retten, drys med hakket persille og server med en god flaske rødvin fra Navarra.


Det passer perfekt med Legado de Familia - det er faktisk Berta fra vinhuset Olimpia der har lært os om denne ret, da jeg spurgte hvilken lamme ret der ville passe til netop denne vin:) 

 

Comments

Leave a comment

All blog comments are checked prior to publishing

Processing...

Din vare er tilføjet

added to wishlist success.

Sale

Unavailable

Sold Out