Tres Pilares
Tres Pilares DO Rueda Rueda ligger ret højt, ca. 700 m. over havets overflade – en af grundende til at de kan lave så friske og syrefyldte hvidvine. La Seca, byen hvor vinhuset ligger, er en lille men meget gammel by/landsby.
OBS: vi har ikke vinene på websiden endnu - men kom ind i butikken, der har vi dem - og endda en Magnum Verdejo!:) |
Vinhuset Tres Pilares er ret ungt, og alligevel er det marker de har ejet i op mod 40 år. Brødrene er vokset op på en gård i området, hvor deres forældre arbejdede i andres vinmarker, men ejede ikke nogen selv. Som unge begyndte de tre brødre hver i sær at købe marker, plante vinstokke, dyrke dem og sælge druerne. Det er nu ca. 40 år siden at de købte deres første marker. |
Video fra vores besøg på vingården denne sommer |
|
Vine:
Tres Pilares, Baricca
|
Dette foto er fra vores besøg på vingården denne sommer. Vi har endnu ikke fået et familiefoto - det kan nogengange tage lidt tid for vinhuset at samle familien, og få taget et foto, som de selv synes om:)![]() |
I verdejo-markerne er der virkelig mange sten, som optager varmen fra solen i løbet af dagen og holder temperaturen på et passende niveau om natten, så vinmarkerne ikke får det for koldt om natten. |
Jose, tv på fotoet, kom fra at have arbejdet som vinmager (Ønolog) i mere end 14 år for et andet stort vinhus i Rueda. Samme vinhus hvor Laura, th på fotoet, arbejdede som export manager. Men det var en af deres fælles venner der satte dem i kontakt, da de hver især ikke vidste at den anden, manglede deres expertise. Men det er et perfekt match, og de kender hinanden virkelig godt og har stor erfaring fra vinbranchen. Da de arbejdede i det andet vinhus, fulgtes de nogle gange hjem i bil. Jose pegede på en tom grund i en lille by La Seca på vejen hjem, og sagde, at der ville han bygge sit vinhus og lave sine egne vine – og Laura jokede med at så kunne hun sælge hans vine:) På grunden er der under jorden en meget gammel vinkælder, en kælder hvor alle i landsbyen opbevarede familiens vine. Tres Pilares er igang med at grave kælderen ud igen. De vil genskabe den, og bruge den som udstilling, så man kan se hvordan man lavede vin i gamle dage i Rueda. De graver kælderen ud, samtidig med at de bygger ud med ny lagerhal.
Under smagningen i vinhuset, fik vi naturligvis Joses mors Tortilla española - Tortilla de la madre kaldes en tortilla som kun ens egen mor kan lave den:) |
|
|
|
Vinmageren Jose er af den type vi har mange af i Grapeland – alle omkring dem, kalder dem virkelig skøre. De er fulde af nye idéer og prøver hele tiden nye ting af, nye projekter med nye druesammensætninger, nye måder at lave vinene på osv. Osv. Så vi glæder os til at se hvilke vine der kommer i årene som kommer:) |
Økologi Vinhuset arbejder på at blive totalt økologisk. Foreløbig er der vinen Gala på 100% Verdejo de er startet med at certificere. Gala er en ret fyldig hvidvin, da den har ligget på bærmen - den døde gær - det lyder ikke så lækkert, men som med brød der er langtidshævet, giver det en fyldigere og dybere smag til vinen. |
![]() |