7 veje til personlige vinoplevelser på din ferie
Vil du gerne besøge et vinhus på din ferie?
Det er der rigtig mange muligheder for – hvis altså det er i et område med vinmarker;)
7 veje til ferie-vinoplevelser:
- 1. I nogle områder er der kutyme for at skilte med smagninger – her går man bare ind fra gaden
- 2. Kom i Grapeland – vores vinhuse vil gerne have besøg af vores kunderJ
- 3. Gå i den lokale Turist information
- 4. Spørg når du er der: på hotellet / campingpladsen / udlejningsstedet / restauranten / vinbutikken
- 5. Tjek TripAdvisor
- 6. Hvis du ved, hvad vinhuset hedder – så prøv at se på deres hjemmeside – der står det ofte, hvis man kan besøge vinhuset
- 7. Eller kør ind til vinhuset – mange steder kan man droppe ind, selvom det ikke kan ses fra vejen – og det værste der kan ske, er at de siger, at de har lukket, eller ikke laver smagninger
I områder som Alsace og Mosel, er det virkelig nemt. Her ligger vinhusene side om side i byerne, og der står ”Dégustation” eller måske står det endda på engelsk.
Her går man bare ind i vinhuset/butikken og smager vine, de spørger som regel, hvad du vil smage. Så forbered dig på, at svare et par stykker eller tre af typerne de har. Ofte står de fremme, og så kan man bare pege.
Det er godt at smage en/to i den midterste kvalitet og så en i top. Hvis dem i midten er virkelig gode, er deres laveste kvalitet det som regel også.
Mange steder er det gratis og uden købstvang ( ligesom i Grapeland;) ), andre steder er der en pris for smagningen.
Dette er et godt tegn for kvaliteten af vinene
Vores pejlestok er, at vi skal smile (impulsivt blive glade) af mindst en af deres vine, for at vi er interesseret i at købe vinene.
Sådan ligger vinhusene i forhold til markerne
Det er meget forskelligt, hvordan markerne ligger i forhold til vinhuset i de forskellige vinområder. Nogle steder ligger vinmarkerne omkring vinhuset (og så har de ofte flere vinmarker andre steder i området). Andre steder ligger vinhuset i en by, og så ejer vinhuset en masse små dele af større marker. Ofte fordi de nedarves og deles mellem flere søskende. Og når det er sket i flere generationer, bliver de vinstokke en familie ejer mindre og mindre dele af en større mark.
Det kan i Mosel ses på skiltene i enden af vinrækkerne, hvor der står navn på ejeren. Eller som her, i Rías Baixas, hvor de solide granit søjler markerer afgrænsningen. |
Få introduktionen gennem os
Kom ind til os i butikken, hvis du holder ferie i et af de områder, hvor vi har vin fra. Så giver vi dem besked om, at der kommer nogle af vores kunder. På den måde får I et mere venskabeligt og udvidet besøg:)
Vi kan også give jer anbefalinger til restauranter og oplevelser på stederne. Og vi har rejst i mange andre dele af Spanien, hvor vi ikke har vine fra.
Når først du er på stedet
Er du kommet afsted, og tænker, at det kunne være en god oplevelse med en vinudflugtsdag. Så spørg i den lokale turist information, de ved sandsynligvis, hvad de lokale vinhuse tilbyder, og kan informere dig om åbningstider. Det samme kan mange hoteller, campingpladser og udlejningsbureauer. Måske kan hotellet formidle kontakten til de huse de selv har vine fra.
På små lokale restauranter, kan du også spørge ind til hvilke vine på kortet der er lokale, og ad den vej finde vinhuse at besøge. Måske kan restauranten guide dig til et besøg. Det samme kan en lokal vinbutik måske også, de har ofte vine fra de lokale producenter.
Nogle af de små vinbutikker er ejet af et lokalt vinhus, og har enten kun egne vine, eller også vine fra andre lokale producenter. Spørg ind til lokale vinoplevelser – de har sandsynligvis stor viden, interesserer sig for vin og kan give dig viden om vine og vinhuse i området.
Vinturismen vokser
Vinturisme er i stor udvikling, og noget som flere og flere vinhuse tilbyder. Det de tilbyder er også i rivende udvikling, fra rene smagninger og rundvisninger, til oplevelser med vandringer, smagninger hvor vinen vokser, høstarrangementer og andre sjove tiltag. Derfor kan man også gå på TripAdvisor og finde lokale muligheder, eller google sig til lokale vinhuse (skriv fx ”vinhus smagning + det område du er i”. Hvis du kan finde vinhusenes egne hjemmesider, står der ofte informationer om muligheder for besøg, hvis de tilbyder det.
Det behøver altså ikke at være planlagt. Så hvis i er på tur, og impulsivt får lyst til at besøge et vinhus, så prøv at køre derind – det værste der kan ske, er at de ikke har tid eller ikke tilbyder besøg – men de kan måske guide jer til et vinhus der gør.
En tur ud i det blå, er bestemt også en mulighed.
Den helt personlige vinoplevelse er noget der ”forfølger” dig i langt tid
Når du har besøgt et vinhus, vil du smage meget andet i vinen. Det bliver en helt personlig oplevelse der kommer med, og en meget større oplevelse at nyde vinene. Smag sidder ikke kun i smagsløgene men også i alle andre sanser, og det er dem du får aktiveret, når du har besøgt de vinmarker, hvor vinen vokser, og snakket med dem der dyrker og laver vinen.
Smag er personligt – ikke kun noget konkret og faktuelt.
For vin er ikke kun noget man smager – det er noget man sanser og føler med hele kroppen:)
Sjovt nok:
I Spanien hedder smagning (næsten det samme som på fransk): ”degustación” – og sjovt nok hedder: ”jeg kan lide det”: ”me gusta”. Så det at smage siger ikke kun noget om: at smage, men også om at smage, om du kan lide det:)