Test dine smagsløg

Barndommens trick med at holde for næsen når der er noget man ikke kan li’ – det holder!

  • Test dine smagsløg, det kræver lidt persille, basilikum, tyggegummi, lakrids, et stykke appelsin, radise eller noget andet med meget smag
  • Man kan, hvis man synes det er sjovt med en ekstra overraskelse, sørge for at smagsvarianten er hemmelig, evt. ved at der er lagt en serviet over skålen. Det kan være vigtigt at fortælle deltagerne, at det er noget man ved de godt kan li':)
    • Selve testen: alle holder sig for næsen, det er vigtigt at holde næsen godt lukket og blive ved, til man får lov til at slippe – træk vejret gennem munden!
    • Det er også vigtigt, at man ikke tager det man smager på for tæt på næsen inden testen.

    Til vinsmagninger bruger vi altid persille - testen her giver også stor overraskelse, selv når man ved hvordan det smager;)

    Når alle holder på næsen, får man et stykke, af det der skal smages, som man tygger igennem og fordeler i hele munden uden at synke (måske lidt saft/spyt må man naturligvis gerne synke) - stadig med lukket næse - og prøver at smage efter om man kan smage noget sødt, surt eller en af de andre 5 grundsmage: bittert, salt, omami (velsmag).

    Når man har tygget på det lidt, slipper alle næsen på tegn fra den der styrer testen. Først her opdager man hvad man har smagt på. Og måske man opdager flere smage ved noget genkendeligt, noget man ikke lige husker tingen har, eller har glemt virkelig at smage, i stedet for at antage hvad smagen er.

    Man kan, for at forstærke smagsoplevelsen, trække luft ind gennem næsen og ud gennem munden eller smaske. 

    Det er naturligvis også en test man kan lave helt selv!