Bliv klog på vin - tips – Grapeland.dk

  Vinviden

Den bedste måde, at få vin-viden og erfaring (eller viden og erfaring om stort set alt muligt andet), er at tage et begrænset emne eller område af gangen.
Det at have fokus på et afgrænset emne og helt konkrete smage, giver en virkelig brugbar erfaring.

Hvis du kan sætte ord på hvorfor du bedre kan li’ det end fremfor det andet er det bare et ekstra plus. Men du behøver ikke, at kunne sætte ord på smagene, tænk mere i om du bedst kan li’ det ene eller det andet, og om du kan smage forskel.

De erfaringer du gør, kan bruges når du skal købe vin, når du nyder et glas vin og samtalen flader på vin, så ved du nemlig præcis hvad du taler om - ud fra din egen erfaring, hvilket ingen kan sige er en forkert opfattelse:)

Til vinsmagninger kan du naturligvis også bruge, de erfaringer du har gjort, og med sikkerhed udvide din viden og stille specifikke spørgsmål, for du har en base at gå ud fra.

For 5 år siden vidste jeg ikke ret meget om vin. Preben siger, at han ikke kender andre, der har lært så meget om vin på så kort tid, som jeg har.
Og han har en ret stor vinviden, og som mange af jer måske ved, var han afdelingsleder i Magasins vinafdeling her i Aarhus, i 1980’erne, hvor han også holdte vinkurser på aftenskole. Så jeg behøvede jo egentlig ikke at vide noget selv, tænkte jeg dengang. Så jeg satte min lid til Preben, for han kunne se på en flaske vin, om jeg kunne lide den. (hvis han en sjælden gang tog fejl, sendte jeg ham i vinkælderen igen) for han vidste jo ikke altid, hvad jeg havde lyst til, Og jeg havde svært ved at forklare det. Så selvom vinen var en jeg normalt ville kunne lide, så var det jo ikke sikkert, at det lige var det mine smagsløg var til lige der:)

Derfor er det ret godt at kunne vide, og sige, præcis hvilken slags vin og hvilken type man har lyst til – lige nu!  

Nu er jeg virkelig glad for, at have fået en stor viden om vin. Og jeg udvider hele tiden min viden og erfaring, både når jeg smager vine, besøger vinhuse, læser bøger om vin. Men bestemt også når vi får spørgsmål i butikken og til vinsmagninger, for det udvider den viden vi har, når vi får vinkler på vin, som vi ikke selv lige havde tænkt på. 

Det er ikke alle der beskriver samme smag på samme måde. For det er fx ikke alle, der har samme opfattelse af, hvad en kraftig vin er, nogen synes det er når den er sød, andre når den har mange tanniner osv osv. Netop derfor vil det virkelig kunne give dig mange flere smags og vinoplevelser, hvis du får en større fornemmelse af, hvad du foretrækker. 

Jo mere man ved om vin, jo mere ved man, at man ikke ved ret meget om denne fantastiske vinens verden 

Lav din egne noter - en notesbog virker måske gammeldags, men det gør, at det er dine egne private tanker. Og du bliver ikke så fristet til at tjekke hvad andre synes om den konkrete vin.

Der er mange måder at gøre det på, her er nogle forslag:

  • - Lav en lille smagning inden middagen, næste gang I har gæster
  • - Opret en lille mad/vin klub/gruppe
  • - Mange nyder to-tre flasker vin henover en weekend – åben dem om fredagen og lave en lille smagning. Sæt proppen i dem, og stil dem i køleskabet (også hvis de er røde, de skal bare ud ca. En halv time inden de skal nydes). Nyd resten dagen efter. Så får du også erfaring med hvad iltning gør ved forskellige vine
  • - Kom til gratis temasmagning i Grapeland:) Se mere her 

 
Forslag til emner:

  • - Den helt jordnære: to forskellige vine - helt vilkårligt - når du smager to vine samtidig, vil du helt naturligt begynde at sammenligne.
  • - Hvidvin, samme drue med og uden fad
  • - Rødvin, samme drue med og uden fad
  • - Cava, samme drue med og uden fad
  • - Åben helt enkelt to eller tre forskellige flasker – gerne nogen du ved du kan li’ – så finder du ud af hvilken du egentlig bedst kan li’. Og det er jo en fin viden at have, så du får den vin du allerbedst kan li’! For det er svært at finde ud af, hvis du ikke smager dem samtidig – smagsløg er meget glemsomme:)
  • - Temperatur: Samme rødvin iskold, for varm (på varmeapparatet et par timer) og lige tilpas (ca. 18 grader)
  • - Iltning: samme fadlagrede rødvin. En der har været åben et par dage, en der lige er åbnet og en der har været åben og fået tilpas med luft (spørg din vinhandler)
  • - Tørheden i Cava eller andre bobler. to eller tre forskellige. Fx Brut Nature og Semi Sec eller yderligere en Brut som den tredje.
  • - Samme drue men fra forskellige områder/jordbund
  • - Hvad betyder alder, en såkaldt vertikalsmagning. Samme vin i to-tre eller flere årgange
  • - To vidt forskellige druer, fx en blomstret hvidvin og en mineralsk, en rødvin der er frisk frugtig og en med mere tørret frugtsmag
  • - Samme drue med forskellige andre druer blandet i. Fx Tempranillo; en med Garnacha og en med Syrah
  • - Samme drue fra ståltank, fadlagring og amphoras (ler)
  • - Samme drue lavet på tre måder: konventionelt dyrket, økologisk og naturvin


I Grapeland kan du altid få tips & idéer.
Kom ind i butikken hvis du har spørgsmål om vin eller cava:) 

Processing...

Din vare er tilføjet

added to wishlist success.

Sale

Unavailable

Sold Out