Priser og pris politik

Hos Grapeland har vi helt klare (og fair) priser.

Vine
Vores priser på vine ligger fra kr. 89,- og op til kr. 595,-
Vi har rigtig mange i prislaget lige under og over de 100,- kr.

Olivenolie
Olivenolierne koster fra kr. 39,- for 100 ml. og op til kr. 479,- for 5 L.
Vi har flest i størrelsen 50 cl. men også i 75 cl, 2L, 3L og 5L.

Det er ret få varer vi har sat priserne op på - faktisk har omkring 60% den samme pris som for 2 år siden (eller længere tilbage).

Vi importerer selv alle vine, olivenolier, delikatesser og keramik (med få undtagelser), så vi sætter selv alle priser. 
Det gør vi naturligvis ud fra vores kostpriser (de priser vi betaler, fragt, afgifter og moms), og vi sætter priserne hvor de rimeligvis bør være. (Uden høje profitter og derfor heller ikke plads til store rabatter)
Mange af vores kunder siger, at de får virkelig god smag for pengene hos os. Og det er vi naturligvis meget glade for:)
 

De rabatter vi har:

  • - Køber du én vin/cava/vermut eller et par stykker ad gangen, får du et bonuskort, og et stempel for hver vin du køber. Når kortet er fyldt ud med 12 stempler, får du en flaske af månedens bonusvin med - uden beregning
  • - Køber du min. 6 fl. vin/cava/vermut i butikken i Rosensgade (og her må du meget gerne blande) får du 10% rabat
  • - Køber du min. 24 fl. vin/cava/vermut i butikken i Rosensgade (og her må du meget gerne blande) får du 15% rabat
  • - Køber du for 700 kr. eller mere i web shoppen får du fri fragt
    • - På vinsmagninger giver vi deltagerne 15% rabat pr. fl., på de vine der er med i smagningen, ved køb samme aften
    • Til din fest, kan du altid levere de vine tilbage som I ikke fik brugt. Og du får naturligvis fx. 15% rabat hvis du køber 24 fl. eller mere.
    • Firmagaver - og større ordrer - her giver vi specielle tilbud til dig

    En af grundende til denne prispolitik er, at vi helst have, at du går ud af butikken med vine du virkelig godt kan lide, fremfor vine der lige er på tilbud. Og for os giver det mest mening, at sætte priserne, så de er retvisende og fair fra starten.

    Desuden presser vi ikke vores vinbønder på priserne, hvis vi synes en pris er for høj, køber vi ganske enkelt ikke vinen.
    Vores vinproducenter laver vin med passion og lever et liv med livsglæde og respekt for naturen. Vi finder vinhuse og producenter som laver produkter af høj kvalitet, som prøver en masse af - og som meget gerne kommer til Danmark og giver passionen videre i butikken. 

    Vi har ofte smagsprøver i butikken - ikke på alle vine og olivenolier - men på udvalgte vine og olivenolier. Så vi kan kode os ind på hvilken smag du har, så du kommer hjem med vine du bliver glad af. 

    Det er nemlig meget forskelligt, hvad folk opfatter som en kraftig vin. Det kan være en sød vin, en med meget fadsmag, mange tanniner osv.
    En vin der smager meget syrligt for en, kan have en blid syre for andre osv osv. Derfor er det godt at kunne give smagsprøver, så vi kan afkode, hvad du som kunde mener.

    Vil du gerne lære mere om din egen smag for vin, og blive klog på forskellige ord og begreber i vinens verden?
    Så har vi oftest en eller flere vine åbne fredage og lørdage, og vil meget gerne høre dine vinerfaringer og fortælle, hvad vi ved om alt fra fadlagring, druetyper til øko- og naturvin - hvis det da ellers kan siges at være yderpunkter! Vin er vel nærmere hele vejen rundt og tilbage igen;)