Barcelona er også skøn i juletiden
Tag fx en weekendtur i december, og gå til nytårskoncert i det smukke Palau de la Musica – et Art Nouveau byggeri der er nænsomt renoveret og udvidet i moderne stil.
Vi var til nytårskoncert for nogle år siden, fantastisk oplevelse, hvor man mageligt kan sidde og nyde musikken og det virkelig smukke rum og i pausen kan man gå på opdagelse og se fx den smukke søjlehal, hvor alle søjlerne er forskellige og rigt udsmykkede.. Der blev der skudt fodbolde ud blandt publikum – for fodbold er en vigtig sag i Barcelona;)
Se mere om aktuelle koncerter her
Køb specielle julegaver et af de ældste loppemarked i Europa: Mercat dels Encants de Barcelona
Det er lige flyttet i nye rammer og ligger tæt ved pladsen Glories og det karakteristiske tårn Torre Agbar (det der ligner en stor patron og skifter farver om aftenen).
Eller tag til bydelen Grácia, hvor der er en masse små lokale specialbutikker.
Spis tapas på Pepe Tomate på torvet ”Plaça Revolució de Setembre 1868” midt i bydelen.
Dette fortorv er der på Passieg Gracia
Designet af Antoni Gaudí
(Mit absolut yndlingsfortorv)
Stort set resten af Barcelonas fortorve har denne flise.
Den hedder Flor de Barcelona
Nyd solen og gå en tur langs vandet i Barcelonetta, og spis en af de lækre fiskeretter i restauranten El Refugi del Port, de laver de bedste bacalao boñelos jeg har fået i Barcelona.
(Pedro Marco. c/ Juicio 4, Barcelonetta, tlf. +34 93 225 44 69 – det er nødvendigt at bestille bord).
Se mere om events og julemarkeder i Barcelona her