Bordeaux- Grapeland undercover vinbesøg
Vi starter vores #GrapelandRoadWineTour anno 2018 med en Grapelandundercoverdag i Bordeaux – vi tænker, at det er godt at besøge vinhuse andre steder end kun i Spanien:)
- for mig er det første gang, jeg besøger et vinhus i Bordeaux, Preben har været på flere af de store – men det er mere end 30 år siden. Hele dagen blev vi vist rundt af Valérie fra vinhuset – eller slottet hedder det her i Frankrig, La Grangére.
La Grangere har Saint-Émilion Grand Cru vine.
Franskmænd kender vi som et stolt og traditionsbundet folkefærd, og det blev bestemt bekræftet under vores besøg i Bordeaux – på den gode måde. De tager vindyrkning og vin meget seriøst.
Vinmarkerne er virkelig organiserede og, stort set alle, meget velplejede. (Og værdifulde – en hektar i Saint-Èmilion kan sælges for ca. 1,5 mil.€ - men de er meget sjældent udbudt til salg)
Vinstokkene står i meget lige rækker, bundet op som høje hække. Man binde de vilde grene ind i stålvejrer der er bundet fast i træstolper, der står med stor nøjagtighed i lige rækker. Ofte plukker de blade af vinstokkene, på den side der vender mod øst, så druerne kan få morgensol – som naturligvis ikke er så brændende som solen midt på dagen.
Så godt som alle – ifølge vores guide der er vokset op på en mindre vingård i området – høster man med maskiner, selv flere af de helt store vinslotte. De helt moderne maskiner, er meget blide ved vinstokkene og medtager meget få blade, stort set ikke stilke og snegle, som maskinhøstning ellers er berygtet for.
Hvilket er ret heldigt for de gode vine de gerne vil lave – arbejdskraft er nemlig meget sværere at få fat i end i Spanien – det er tæt på umuligt at få gode, og ikke mindst stabile, vinplukkere fortæller Valérie. Som også fortalte om en metode til at sortere druerne – nu de ikke har hænder til at udføre sorteringen efter plukningen – de laver et stort bad med vand og druesukker, og hælder høsten heri, de blade der måtte være og druer der ikke duer flyder ovenpå. Hvorefter de nemt kan sorteres fra!
Noget af det vi taler om rigtig mange gange i løbet af dagen, er klassifikationer, regler, ansøgninger om klassifikationer, papirarbejde og kontrol. Og det virker som om det er noget der får de stolte franske vinbønder til at prøve endnu mere – gøre det endnu bedre end året før - for at opnå så høje anprisninger og klassifikationer på flasken som muligt.
Klassifikationer giver anderkendelse, respekt og præstige i vinverdenen – og naturligvis mulighed for at tage mere for vinene, som så kan gøre det bedre, med også meget nemmere, at lave endnu bedre vine.
I Bordeaux er de glade for traditioner og har stor respekt for tidligere generationers metoder. Hvor de spanske vinhuse vi har i Grapeland – sætter en stor ære i at tænke nyt og prøve nye metoder af – samtidig med at de gerne vil bibeholde mange af de, især, manuelle og også gamle metoder som fx ler amphoras i vinifiseringen (Vinproduktionen).
Og så var det en meget underholdende dag med mange sjove snakke – Valérie er en franskmand med meget humor:)