Vin-læsning

vinlæsning romaner med vin

Vin-læsning

Bøger der handler om vin på mange forskellige måder 

Bliv inspireret til bøger hvor vin er en del af handlingen, eller hvor vin er det helt centrale  bogen. 
Vi anmelder her både romaner, fagbøger, semidokumentar og en enkelt tegneserie. 

Uanset om du vil have læsning til ferien som er afslapning eller du er mere til læsning som giver dig dybere viden om vin, er der masser af bøger at gå i gang med - har du selv bøger du vil anbefale, så er de meget velkomne:) 

 

Cork Dork af Bianca Bosker 

Vil du have læsestof med vin i hovedrollen, så kan Cork Dork varmt anbefales - den er en semidokumentar om sommelierverdenen i NY,. Hun dykker også ned i forskellige metoder til at sætte ord på vin og maget andet - virkelig interessant læsning.
Måske du inspireres til at dykke ned og blive endnu mere nørdet i vin, når du læser den - måske vil du bare underholdes - denne bog kan begge dele.
 

 

Den Danske Vinhistorie af Annette Hoff
Så afgjort en underholdende bog, som virkelig egner sig til højtlæsning mens man nyder et glas vin under parasollen, i sommerhuset, efter frokosten i sommerlandet eller med WineToGo og Tillidsglas i skønne Aarhus - tæt på Grapeland.
Sjovt viden om hvordan vi historisk har drukket vin i Danmark - også på landet og i præstegårdene. Om Christian 4.'s vintørst, danskernes hjemmebryg, skibe læsset med vin der kommer til København op gennem tiderne, vinbarer, moderne dansk vindyrkning og meget meget mere.
Der er masser af små sjove historier spredt ud i bogen - så slå op hvorsomhelst - den behøver ikke at læses kronologisk:)

Los Ignorantes / The Initiates af Étienne Davodeau

 

Du er nødt til at nyde (rød)vin mens du læser denne tegneserie:)
Man får en masse viden om vindyrkning gennem en hel dyrkningssæson - samtidig er det en meget hyggelig tegneserie hvor man følger to venner. Den ene vinbonden den anden tegneserieforfatteren
Fåes på både spansk, fransk og engelsk - så du kan træne dit sprog samtidig:)
Det var Jaume Balaguer  fra vinhuset Balaguer i Cabré der fortalte os om denne tegneserie, som han på en tegneseriemesse i Barcelona parrede med sin egen vin La Guinadera som er perfekte til at akkompagnere denne tegneserie.
How the brain creates the taste of wine, af Gordon M. Shepherd.
Du "bliver du klogere af at smage på vin" - altså når du koncentreret smager og prøver at finde frem til, hvad du synes om vinen. Hvad smager den egentlig af, hvad er karakteren ved vinen osv. for man bruger virkelig mange dele af hjernen, når man smager på den måde.
Smagsløg og lugtesans sender en masse informationer til hjernen, hvor smagene registreres og opleves. Det er virkelig interessant læsning!
Prøv fx en vinsmagning med én vin - ja du læste rigtigt: én vin.
Se hvordan her. 
Jordens Arvinger af Ildefonso Falcones
Efterfølgeren til Havets Katedral.
Meget af handlingen foregår i vinmarker, med lange passager og fortællinger om vindyrkning udenfor datidens bymur i Barcelona - og i oplandet omkring.

Ret interessant, for et af vores vinhuse:
Celler Parató
havde vinmarker på Montjüic tilbage før den spanske borgerkrig, men flyttede til Penedés i 1970’erne🥂 - så et glas af Paratós lækre cava’er eller rødvinen på druen Samsó passer perfekt til denne bog:)
(Hvis ikke du har læst Havets Katedral - er du virkelig heldig, da du har en vildt god bog tilgode).

Catalaneren af Noah Gordon

Jeg har ikke et foto af den - da vi har lånt den ud -
og kan ikke huske til hvem!

 

 

En hyggelig sommerlæsning - om en mands udvikling af familiens vinmarkerne, hvordan han finder ud af at lave egen vin og mange andre interessante vinnørdeting med datidens muligheder.

Foruden udvikling af en vinkælder i det varme Catalonien:)

Naturligvis gennemgår han en masse vanskeligheder fra en omverdenen som han ingen indflydelse har på. Men som han på bedste vis lærer at takle, uden at miste viljen og håbet.

 

 

Grapelands Magasin 

Læs det her 

Få et indblik i vores verden af vin, mad, rejser, olivenolie og hygge, og brug det, du synes passer ind i din egen livsnydelsesverden.

Indhold:

- Tips til ferien i det spanske
- Rejsebeskrivelse fra Málaga by
- Mad med vin i: opskrifter
- Viden: At parre vin med mad
- Grapeland chatbot
- Parató - tæt på et vinhus
- Olivenolie - viden om extra virgin olivenolie & smag på olivenolie
-  Tapas: opskrifter
-  Lav din egen vinklub
-  Vinudfordringen: en vinevent du selv kan holde
- Viden: hvor tør eller sød er cavaen?
-  Fakta: få vin og cava til at holde længere
-  Besøg selv vingårde på din ferie

 

Er du til lidt mere nørdet vin-læsning, kan jeg varmt anbefale “Biodynamic, Organic and Natural Winemaking”. af Britt & Per Carlson.
Her kan du dykke ned i  forskellene i dyrkningsmetoderne, regler mv.
Spanien er det land i verden med flest hektar med økologiske vinmarker - så en anke kunne være at Spanien fylder forbavsende lidt i denne bog!

Eller dyk ned i "Wine Science" af Mitchell Beazley, hvor du får forklaringer på en masse teknikker i vinfremstilling, vinlusen Phylloxera, vin og jordbund og meget meget mere.

Hos os har vi masser af øko, bio og naturvine - og vi har besøgt alle vinmarkerne - så kom ind hvis du har spørgsmål til naturlige og bæredygtige vine og vinproduktion:)

 

  

 

 

 

 

Grapeland er også en olivenoliebutik

Se her en video om hvordan du holder din olivenolie frisk og lækker længere.

Se mere om olivenolie her


Du kan bl.a. læse om hvordan du vælger den bedste olivenolie, hvordan olivenolie er lavet mv.

Det siger vores kunder

Tak for ENDNU en skøn smagning…….

vi elsker at komme nede hos jer.  God stemning og skønne vine……og ja….så jer :)

Kunne fornemme hele vejen rundt……at der var stor tilfredshed. Så tak for en god smagning.

Thomas

Fantastisk olivenolie

Den lækreste og friskeste olie, jeg har smagt - citrusagtig. Fantastisk til både kold og varm brug!

Lene

Jeg har anbefalet jeres butik til flere og glæder mig til mit næste besøg

Mange tak for den fine vejledning i butikken i går og, ikke mindst for materialet, som var en stor hjælp, da vi skulle præsentere vinene.

Alle gæster (og vi som værter) var meget begejstrede for vinene; ikke mindst Legado da Familia (flere gæsters favoritvin), Torralvo (virkelig lækker, topvin til prisen) og De Forbandede Kaniner (som flere troede var langt dyrere).

Michael

Når man først har fået smag for Grapelands olie, forstår man virkelig forskellen på olier.

Den er frisk og lækker, og kan nydes helt for sig selv med et stykke brød. Jeg bruger den til al madlavning.

Trine