Vinsmagninger og mod på at udforske vinverdenen – Grapeland.dk

0 comments / Posted by Charite Nielsen

 Vinsmagning

Der er to sætninger vi (alt for) ofte hører i butikken og til vinsmagninger: ”Jeg ved ingenting om vin”, ”Nu er jeg ikke den store vinkender” eller ”det er nok et dumt spørgsmål, men …..”.

Der er ikke ret mange andre ting, som så mange mennesker skynder sig at tage et SÅ stort forbehold for - som vin!

Prøv at sætte et andet ord ind i sætningen: ”Jeg ved ingenting om xxxx”. (Fx chokolade, musik, øl, brød etc.)

Det forventes ikke, at man kender en masse changerer inden for musik, eller kender navnene på noderne osv., for at kunne sige, om man kan li’ et nummer eller ej.
Og det er meget sjældent nogen siger: ”det er nok et dumt spørgsmål, men hvordan kan der være så stor smagsforskel på chokolade”.

Hvis du ved, om du kan li’ det du smager, det du hører og det du ser – så er du rigtig godt på vej, både inden for vin, musik og chokolade. Og for os, er det skønt med en masse umiddelbare spørgsmål og meninger om vin. Vi vil gerne gøre dig mere vinmodig, og vil gøre alt for at fortælle om vin på en nærværende og enkel måde – for det er blot et landbrugsprodukt.

Dine smagsløg – dine vinregler – smag hvad du selv synes, og stol på at det du smager er lige præcis det helt rigtige:) 

Når jeg ser tilbage på året, og alle de vinsmagninger vi har holdt, er der nogle ting vi specielt husker med et smil.
Det første jeg kommer til at tænke på, og som gør mig virkelig glad, er når en deltager udtrykker at det er en dejlig ukompliceret måde vi fortæller om vin på, og de virkelig har fået en forståelse for vin. Der er specielt to jeg vil nævne her. Den ene var en kvinde i 60’erne som trak mig til side og sagde: ”tak - nu forstår jeg meget mere om vin. Det er slet ikke så svært som jeg ellers troede”. Og et ungt par der havde vovet sig til ud i at melde sig til en af vores smagninger. De ringede inden og spurgte hvordan det foregik, for de havde aldrig prøvet at være til en smagning, så jeg fortalte hvordan det foregik og hvad de kunne forvente, så de var trygge ved at komme.  Efter smagningen var de virkelig glade og sagde tak, og at de havde fået stor lyst til at udforske vin.  

Oplevelser der måske gør dem til at være lidt mere vovet, at de tør vove sig ud i flere vinoplevelser, og at det første de siger, ikke er: ”Nu ved jeg altså ingenting om vin”, eller ”det er nok et dumt spørgsmål men …..” eller ....

Har du mod på at udforske vinverdenen?
Så kom ind i butikken og få en snak, kom til en af vores gratis temasmagninger om lørdagen, meld dig til en af vores smagninger – eller bestil en smagning for dig og dine venner/familie/kolleger.

Se vores events her

At kunne se forskel på rødvin og hvidvin er et sted vi alle starter:)

 

Comments

Leave a comment

All blog comments are checked prior to publishing

Processing...

Din vare er tilføjet

added to wishlist success.

Sale

Unavailable

Sold Out