Vine trends og tendenser #2 - som vi ser det lige nu:)
Iskold hvidvin er lækkert - men hvis det er en fadlagret hvidvin kommer smagene mere frem, ved en lidt højere temperaturer - og netop temperatur på vin, tror vi, at vi allesammen kommer til at tale meget mere om:)
Når vi bevæger os ud på vingårdene og vinmesser og taler med vinproducenterne, oplever vi, hvad der rør sig af nye ting - det er ofte, at det er de samme ting vinbønderne er optaget af og taler om - og ikke mindst prøver af, når de tænker nyt og prøver nye metoder, eller gamle metoder de tager op igen, på vingårdene.
De yngste generationer på vingårdene er ikke så traditionsbundet som deres fædrene generation - så der er gang i mange nye spændende ting på de spanske vingårde.
Det kan du læse om i to blogindlæg - dette er 2. del der bl.a. handler om lokale druesorter, vegansk vin og temperatur på vin.
Læs første del handler om den helt store megatrend i vinbranchen, Back to Basic.
De trends vi ser er på vej frem, og dem som virkelig har fået fodfæste er:
- Back to basic i vinproduktion - læs om disse vintrends i forrige blog: Amphoras, oprindelige vintyper, naturgær, lukning på vinene, glemte marker og natur vine
I dette afsnit fortsætter vi med denne trend: Lokale (glemte) druer.
Og herefter andre trends:
- Lokale druesorter
- Temperatur på vinen
- Synlige kvinder i vinbranchen
- Vildere etiketter
- Veganske vine
- Små glemte vinområder - dukker frem igen
- Vi nyder færre vine - men bedre vine - for klodens og vores egen skyld
- Et par trends der fortsætter: Rosevin og hvidvin stormer stadig frem, bobler ligeså. Frugtighed fremfor tung fadlagring og Vermut
Alt dette er skrevet på basis af, hvad vi ser i Spanien, som vi er dybt forankret i, og har, synes vi selv, rigtig go' fornemmelse og viden om.
Back to Basic er den største og mest omfattende trend - den skrev vi om i det første blogindlæg. En fortsættelse af Back to Basic er de lokale druer, gamle druesorter, der bliver brugt mere og mere i vine, og specielt i vine med kun én druesort (monovine). Fx 100% Hvid Garnacha, !00% Xarel.lo, 100% Trepat eller 100% Sumol.
Disse druer er før blevet blandet med andre druer i vinene. Mange af dem, fordi de er blevet opfattet, som druer der ikke kan stå alene. Men med de nye metoder i vinproduktionen og tendenser indenfor smag i vine, kommer de nu helt til deres ret. Hvor de tidligere var anset for svage og spinkle i smagen, for syrlige til at lave rødvin af eller for ukendte til at sælge en vin med basis i druen, hvorfor de før blev brugt til rosevine, bobler eller i blandingsvine med andre druer. Er de nu brugt i vine, hvor de bliver påskønnet for deres specielle egenskaber - godt hjulpet på vej af de nye smagspræferencer i den professionelle vinverden og hos vinforbrugerne.
Prøv fx at smag en af disse druer, hvor vinen har været på amphoras, som ikke tilfører de mange noter et egefad gør - og derfor lader druens smag dominere mere i vinen.
Temperatur på vinen, er vi ret overbeviste om, at vi kommer til at snakke meget mere om. Det har længe været glassets påvirkning af smagen der har været talt meget om. Og det ér vigtigt, at glasset giver vinen mulighed for at vise sig på den bedst mulige måde. Men vi synes, at temperaturen har langt større indflydelse på smagen. Både for varmt og for koldt kan tage smagen ud af en vin. For varmt kan lade alkohol eller sødme dominere på en ikke klædelig måde. Og for koldt kan tage dybere smage ud af vinen, så man fx ikke kan smage frugten eller fadlagringen i en hvidvin.
Prøv at nyde en rødvin køligere - helt ned til 12-14 grader. Det giver plads til en masse frugtsmage, vinen virker meget friskere og saftigere og mange af vinens andre kvaliteter kommer til deres ret.
Prøv også at smage en fadlagret hvidvin helt kold, og så igen når den er omkring 12-14 grader, hvor fadsmagen træder meget mere frem.
På nogle af vores gratis temasmagninger har vi haft den samme vin i tre forskellige temperaturer. Og folk har synes, at det smagte som tre forskellige vine!!!
En havde stået ved varmeapparatet, en i alm. køleskab og en i vinkøleskabet - åbnet på samme til og serveret i tre ens glas.
I Spanien er der flere og flere kvinder i vinbranchen, og ikke kun som sælgere, men som ønologer (vinmager), sommeliers og ejere af vingårde/vinhuse.
På et af vores vinhuse udtrykker de det således "Kvinder har en eller anden sans som giver vinen noget andet - det er ligesom om de fornemmer noget mænd ikke altid gør" - om det er sandt, ved vi ikke helt, men der er i hvert fald rigtig mange dygtige fremadstormende unge kvinder i den spanske vinverden.
Etiketterne bliver vildere og vildere - eller mere og mere specielle i udtrykket.
Det bliver også sværere og sværere at blive den vin kunden tager fat i på hylden.
Og sværere og sværere at være vinkøber - for hvad skal man vælge efter - der er flere og flere vine at vælge imellem.
Det er derfor vigtigt at vinen signalerer, at det er en original og speciel vin, både via etiket, flaske og lukning.
Du har måske set vine med grafitti, avantgardekunst, tegneserier, små minimalistiske etiketter, etiketter i sjove former eller farverige etiketter der fylder hele flasken.
Du kan sikkert selv fortsætte listen!
I samme tråd vil vi også lige nævne vinenes navne - der også bliver mere og mere specielle og vilde, og ikke kun navnet på vinhuset/slottet eller familiens navne.
Fx Destrankis (der betyder noget der hverken er lovligt eller ulovligt).
Vegansk vin - som i resten af gourmetverdenen fylder vegetar og vegansk også mere og mere i vinverdnen. Det er vigtigt for kunderne at vide, om en vin lever op til de krav og forventninger, som de har til det de køber. Om en vin er vegansk, er derfor blevet et parameter, der kan bestemme om man vælge netop den her vin - i tråd med de vildere etiketter.
Og der er mening med galskaben, for en vin er nemlig ikke nødvendigvis vegansk, grundet måden at klare en vin på (fjerne grums). Det kan du læse meget mere om her i vores indlæg om vegansk vin, eller på vores nye special blog om Vin&vege.
Små glemte vinområder - dukker frem igen - både os vinnydere og de nye generationer i vinhusene vil gerne prøve nyt.
Når der komme en ny generation til, tænkes der anderledes (mindre traditionelt). Og potentialet i den gamle vinmark kan komme til sin ret i nye vine - nu med vildere etiketter, vegansk certificering eller vine der er økologiske/biodynamiske/naturvine.
Det kan også være områder, der er mest kendt for (eller ukendt pga.) cooperativer og bulkvine. Hvor vinbønder begynder at lave deres egne vine til salg, fremfor at sælge druerne til større vinhuse og cooperativer. Mange sælger stadig nogle af deres druer, men beholder en del til egen produktion.
Vi vil nyde færre vine - men bedre vine - for klodens og vores egen skyld.
Og gerne naturlige vine - der ikke nødvendigvis behøver at kalde sig naturvin - men vine hvor måden at lave vinene på, er mere naturlig (megatrenden Back to basic) og mere ydmyg og med respekt for naturen og klimaaftryk.
For vi bliver mere og mere opmærksomme på, hvordan det vi forbruger er lavet også i forhold til aftrykket på kloden. Og hvad vi selv kan gøre for at belaste kloden mindst muligt.
Nyder du én god flaske vin istedet for to billigere, belaster du klimaet meget mindre. Både fordi vinen sandsynligvis er lavet mindre belastende for jorden der hvor den vokser og bliver produceret, men også fordi der kun er én flaske der skal produceres, have etiket, prop mm, og det kun er én flaske der skal transporteres fra vinhus til butikken hvor du køber den. Bagefter er der også kun én flaske der skal gennem genbrugs systemet, med den forurening, transport mm. som det medfører.
Mindre og bedre - er godt for kloden og for din nydelse - what's not to like:)
De naturlige vine - der ikke nødvendigvis behøver at kalde sig naturvin, håber vi kan give mere gennemsigtighed i vinproduktionen, så du som forbruger kan læse på etiketterne hvad der er i vinen - ud over druer:)
Meeen det varer nok lidt endnu!
(Som det er nu, skal der kun oplyses om allergener, når produktet har over 1,2% alkohol - læs mere om det her -- helt i bunden
I oktober blev et af vores vinhuse ramt af en flodbølge - den tog alt med!!
Vin, årets høst der lige var kommet i hus, tønder, Amphoras - ALT!
Det havde regnet usædvanligt kraftigt lige inden - sandsynligvis grundet klimaforandringerne.
Heldigvis kom familien ikke noget til - heller ikke deres marker - men selve vinhuset, der lå i byen L'Espluga de Francoli i Conca de Barberá i Katalonien, blev jævnet med jorden.
De fik heldigvis hjælp af virkelig mange lokale - også til at grave det frem af mudret som de kunne. Bl.a. nogle mudrede flasker. De blev så serveret ved en stor middag til Klimatopmødet i Madrid i december 2019.
Læs mere om denne vin, Trepat del Jordiet nederst.
Og så lige et par af de trend der fortsætter:
Rosevin og hvidvin stormer stadig frem, og i højere kvalitet - som derfor også er dyrere, hvilket vi er villige til at betale for den ekstra oplevelse.
Mange af vores vinhuse experimenterer med hvidvine, med længere fadlagring, for ikke at sige - meget længere fadlagring. Men også med amphoras (ler, beton, cement), fade af Akacietræ, druesammensætninger, enkelt drue vine, lagring med lias/lees ("bærmen" hedder det så smukt på dansk. Det er gæren når den er færdiggæret og blevet til bundfald, hvilket tilfører fylde og smag til vinene).
Vi har nu også en rosévin der er lagret på amphoras - en meget speciel tør rosévin som du kan læse mere om lidt længere nede på denne side.
Bobler er også i vækst - flere og flere nyder bobler til mad, på terrassen og i det hele taget bliver der nydt bobler til andet end blot nytårsaften eller til fejringer af fx bryllup og studenter.
I Spanien er der desuden udvikling og ændringer i bobleverdenen. Der er flere og flere der laver deres egne bobler udenfor DO Cava (de certificerede områder), og der er opstået en gruppe af vinhuse der er trådt ud af DO Cava og har oprettet deres egen Corpinnat gruppe med egne regler for producenterne og måden boblerne laves på - økologiske druer der er håndplukket, min 18 mdr. lagringstid mv.
Frugtighed fremfor tung fadlagring er en anden trend, som også har været i gang længe, men fortsætter.
Fremfor for megen smag fra fadlagringen er det smagen fra druen selv, fra marken, fremfor det vinen tilføres i vinhuset der er fokus på - det naturlige igen-
Vermut har længe været hot i Spanien og mange andre steder, og vi er begyndt så småt at mærke det i vores butik.
Det er folk i alle aldre der er begyndt at efterspørge vermut, som de har fået på rejser - eller som vi præsenterer det for i butikken, og så flader de stort set altid for smagen og stilen.
Der kommer også flere og flere unge mennesker og køber vores vermut, da de ikke kan finde en andre steder (ud over de gamle travere, men det er en ny form de efterspørger, med stor smag uden så meget sødme, og så må flasken og etiketten naturligvis også gerne være mere nutidig).
Se her konkrete eksempler på trendy vine:)
|
La Cardelina er en virkelig trendy vin:) La Cardelina er spontangæret på den naturlige gær, men inden da er de håndplukkede druer lagt hele i ståltank, hvor de har stået kølet ned i ca. et døgn inden druerne presses og gæres. Det er for at få noget af kraften og smagen fra drueskallerne. Vinen gærer på 500 liters franske fade. og efter endt gæring lagres vinen 6 måneder på franske, amerikanske og ungarske fade med "the fine lees" (hvilket er: den døde gær - det lyder ikke så pænt, men det giver en cremet og fyldig vin). Druen er hvid garnacha, en lokal drue. Vinens navn kommer fra en lille fugleart, der lever i vinmarken - og det kan den kun hvis man dyrker marken på en naturlig måde. Fuglen er også en lille hjælper i vinmarken, da den spiser skadedyr. |
Trepat del Jordiet er også en virkelig trendy vin:) Trepat giver vine med en lys og gennemsigtig farve og ved første smagsmøde en let, stilfuld, frugtig og syreholdig rødvin. Men hvis man giver den lov til at få lidt mere opmærksomhed, kommer druens karakter af krydderier virkelig frem. Vinen kan minde om Pinot Noir i karakter – let og elegant i smagen, men har noget mere krydret smag og eftersmag. Vinen har godt af at blive ledsaget af mad, da den har en del mere syre end mange andre rødvine. Den er perfekt til lette forretter – også fisk. Druen er trepat, en lokal drue. |