Amphoras - de har forskellige navne alt efter hvor store de er - vi vælger her, at kalde alle beholdere lavet af ler, beton eller cement for Amphoras

Når vi bevæger os ud på vingårdene og vinmesser og taler med vinproducenterne, oplever vi hvad der rør sig af nye ting - det er ofte, at det er de samme ting vinbønderne er optaget af og taler om - og ikke mindst prøver af nye ting, når de tænker nyt og prøver nyt på vingårdene.
De yngste generationer på vingårdene er ikke så traditionsbundet som deres fædrene generation - så der er gang i mange nye spændende ting på de spanske vingårde.
Det kan du læse om i to blogindlæg - dette er første del, hvor du kan læse om den helt store megatrend i vinbranchen.

Læs om vinetrends #2 her

Den største trend vi ser, efter vores mening en megatrend, og som virkelig har fået fodfæste og indflydelse, kunne man kalde Back to Basic i vinproduktion.
Som i stort set alle af livets aspekter lige nu, er fordybelse og nærvær et omdrejningspunkt - og de gamle dyder bliver betydningsfulde igen.
Det er den helt overordnede trend, som har indflydelse på rigtig mange konkrete tendenser i vinbranchen. 

Amphoras
En anden konkret tendens under denne megatrend er, at flere og flere bruger amphoras til lagring. Amphoras kan være lavet af ler, cement eller beton.

Meget store Amphoras som vinhuset Mas Que Vinos bruger til alle deres røde vine	Nye små Amphoras hos Rendé Masdéu - de bruger dem til rødvin på den lokale drue Trepat	Gamle Amphoras der ikke er i brug mere.

Der er endda nogen der får store amphoras gravet ned ude i vinmarken, så druerne gærer og lagres der hvor de vokser. Andre bruger meget små amphoras/flasker af ler og sænker dem ned i vand i årevis. Men langt de fleste bruger dem i vinhuset, hvor de står samme sted, hvor fade af træ også står.

I Grapeland har vi mange vine der har lagret på Amphoras.
Og stort set alle vinhusene eksperimenterer med vine i Amphoras.

Vi har spurgt vores vinhuse hvad Amphoras gør ved vinen. Og de svarer, at de giver vinen mulighed for at ånde, ligesom et fad af træ - blot uden at give vinen smagen af træ.  Hvilket gør, at frugtsmagene forbliver fremherskende i vinene. Hvilket er en anden tendens der har præget vinbranchen i efterhånden flere år - at fremme frugtigheden og lave vine med mindre fadsmag. Som fx i Rioja, hvor man taler om "Den moderne Rioja stil" som er mere frugtige vine, fremfor de fadbomber mange ellers kender Rioja for. 

Oprindelige vintyper
Ransi, Orangevin, Vermut og andre oprindelige vintyper er også en af tendenserne under denne megatrend. 

Orangevin, er vin lavet på hvide druer, men gæret med skallerne ligesom rødvin.
Ransi er en traditionel vin lavet på solera metoden, som også bruges til fx Sherry.
Vermut er en krydret hedvin med krydderurter, bl.a. malurt der giver en bitterhed til vinen.
Har du ikke smagt en vermut du kan li' endnu - så har du virkelig noget til gode:)
Se mere om vermut og dem vi har i Grapeland her.

Vokslukning/forsegling
Det har i årtier været på de helt specielle flasker og i sær på magnum flasker, men flere og flere vine får vokslukning/forsegling på toppen af flasken. Det er en ret tidskrævende detalje, hvorfor det signalerer høj kvalitet, omhu og - de gamle dyder, fordybelse og nærvær. (Se et eksempel nederst)
En anden lukning der vinder frem er bobler og vine med en kapsel istedet for en prop.

Gamle glemte og forsømte vinmarker
En anden trend indenfor back to basic er, at ældgamle forsømte og efterladte marker bliver lejet af nye mindre vinhuse, der er begyndt at lave egne vine af egne vinmarker. De søger efter de lokale druesorter og vinmarker med potentiale for helt specielle vine. De passer og plejer marken, så den kan bruges til vinproduktion igen. Nogle gange tager det år at genoprette markerne, og de ligger ufremkommeligt, hvorfor det er en tidskrævende opgave.

Meget gammel forsømt vinmark i Galicien

Naturvin - er, og har længe været, en af de helt store konkrete trend under denne megatrend. Man kan nærmest ikke undgå at have hørt om naturvin. 
Naturvin er på mange måder at gå tilbage, til den måde man lavede vin før kulturgær og fødevareindustri.
Det er en trend der også er under udvikling, og som vil få indflydelse på vores generelle opfattelse af vin og måden der laves vin på. 
Der findes rigtig mange naturlige vine, som vinhuset ikke kalder naturvin, for som mange af vores vinhuse siger  "vi laver naturlig god vin", for de har altid lavet vinen på den naturlige gær, spontangæret og fulgt den naturlige process. Fordi de synes det bliver den bedste vin på den måde. "Når vores bedstefædre kunne lave vin på den måde, kan vi også", siger mange af dem også. Nu bliver deres vine bare lidt lettere at forstå:)

Vi er sikre på, at vi fremover kommer vi til at snakke meget mere om den naturlige gær, den gær der er på druerne i vinmarken, i vinhuset og vinkælderen. Den giver vinhusets vine en helt personlig genkendelige stil. 
Det siges at naturgær er svært at styre, hvilket den også er, hvis man ikke kender de gærtyper der er på ens marker. Hvis man køber druer eller laver vin af druer fra meget store vinmarker eller blander druer fra flere store marker. Så bliver blandingen af gær for mangfoldig. Der kan også være enkelte år, hvor det er for varmt eller regnfuldt til at de "gode" gærtyper overlever.
Gær er en hel historie for sig. Kulturgær kan designe smagene i vinene, gær kan også designes ud fra de "gode" gærtyper i vinhusets egne marker (de laves til vinhusets helt unikke kulturgær). Der er gærtyper der giver duft af stald, og andre "fejl" i vinen, som nogen priser højt og andre ikke bryder sig om.