Vin og bæredygtighed - vin med respekt for naturen og klimaaftryk - og med høj nydelsesfaktor
Vil du gerne vide hvormeget din vin belaster vores fælles verden - så er der et par ting der er værd at vide.
Vi bliver nemlig mere og mere opmærksomme på, hvordan det vi forbruger er lavet - også i forhold til aftrykket på kloden. Og hvad vi selv kan gøre for at belaste kloden mindst muligt.
Transport
En af de store syndere i forhold til vin er transporten - så jo længere de transporteres, jo mere belaster de klimaet. Og især de tunge flasker kræver ekstra brændstof.
- Vælg en vin der er produceret tæt på danmark
- Vælg en vin hvor flasken i sig selv ikke er ret tung
- Bag in box belaster mindre end flasker, pga. vægten af emballagen
Dyrkning
Jo mere håndarbejde - i stedet for maskiner - der er brugt i marken, jo bedre. Maskiner udleder brændstof ligesom transporten.
Desuden belaster kunststoffer og anden sprøjtning både klimaet og lokalmiljøet (også ved produktion og transport)
- Vælg vine der er håndhøstet og beskåret mm. uden brug, eller meget lidt brug, af maskiner.
- Vælg vine der er dyrket økologisk, biodynamisk og med tanke for klimaet
Mas Vicenç har et samarbejde med en lokal biavler, som sætter bistader op på deres jord. det er godt for biodiversiteten - men siger også en masse om at markerne dyrkes uden alle de sprøjtemidler der er farlige for bierne.
De to brødre Vicenç og Xavier oplevede at der var mange færre kryb og kravl i markerne, end da de var børn. Og det ville de gerne genoprette:)
Her er høsten i gang hos Parató - det er den samme familie fra Sydspanien som hjælper med høsten hvert år. Det er vigtigt, at det er dygtige plukkere der høster vinen.
Nyd færre vine
Ja, du læste rigtigt - vi synes du skal nyde færre vine - men bedre vine:)
Nyder du én god flaske vin i stedet for to billigere, belaster du klimaet meget mindre. Både fordi der kun er én flaske der skal produceres, have etiket, prop og transporteres. Og derfor også kun én flaske der skal gennem genbrugssystemet efterfølgende - med den forurening det nu medfører.
En lidt dyrere vin er sandsynligvis lavet mindre belastende for jorden og miljøet, der hvor den vokser og bliver produceret. Hvis bonden får lidt mere for sin vin, er der overskud og energi (og lyst) til at tænke mere på jorden, druerne, vinen osv.
Mindre og bedre - er godt jorden og godt for din nydelse - what's not to like:)
disfrutar - nyd - enjoy
Læs mere om de nyeste trends og tendenser i vinens verden her og her